Jeg har indset mange ting det sidste års tid og jeg har været igennem mange ting, som gør at jeg står her i dag og er gået helt ned med flaget, det ser jeg egentligt ikke som noget skidt hvis jeg sådan virkelig tænker mig om. For indeni mig, har jeg nok gået lidt og ventede på det ville ske sådan engang for alvor at jeg gik helt ned, for nu kan jeg se det som en mulighed for at rejse mig fra mit hul, sådan indse at jeg skal begynde at tage vare på mig selv og tage ansvar for mit liv, i stedet for bare at lade det ødelægge mig og mit liv. For jeg har brug for at snakke om tingene, åbne mit hjerte og dele hvad der er i smerte, med dem jeg holder af, for jeg kan ikke rumme det alene og jeg ønsker inderst inde i mig at få det godt, at leve et liv hvor jeg smiler mere end jeg græder, for det ved jeg at jeg kan og jeg vil, fordi jeg mangler ikke grunden til at leve men jeg mangler afslutning på mange ting, som jeg har fortiet indeni mig selv, aldrig rigtig bearbejdet noget af det, kun overfladisk snak men aldrig helt i dybden af problemerne. Men den her gang, der kan jeg virkelig se at jeg ikke kan alene, og at jeg har gået i den overbevisning så mange år, er til grin for jeg har vidunderlige mennesker omkring mig, som vil elske at hjælpe mig, så hvorfor ikke tage imod det?

Jo det skal jeg fortælle jer, jeg har været bange for at tabe ansigt og miste mig selv, for jeg har et klart billede af hvordan jeg skal være og mit skal leves, men det stemmer ikke overens med den jeg er indeni mig, så derfor ender det med at jeg kører mig selv i sænk, fordi jeg er konstant stresset som nu er endt med at jeg er konstant i angst, for selve livet og menneskerne omkring mig, så er jeg bange for alt, men det har jeg ikke lyst til at være mere. Jeg vil rigtig gerne af med min stresse og angst, men for at kunne dette vil det kræver en masse tid, tålmodighed og især hjælp fra alle viklinger og kanter, det vil sige jer som er i mit liv.

Jeg har tænkt mig at søge hjælpe professionelt, med hensyn til hjælpe med min stress, angst og overtænkning, men samtidig har jeg virkelig brug for jeres hjælpe for jeg føler mig ensom og uduelig, fordi jeg ikke længere kan få tingene til at kører alt smuldre mellem hænder på mig, men det ønsker jeg ikke skal ske! Jeg skal til at indse at jeg ikke har taget ansvar for mit eget liv, fordi jeg ikke har lyttede til mig selv, jeg har fortiet min egen stemme indeni mig og det betaler jeg prisen for nu, jeg forstår godt der er mange der sikkert ikke kan forstår at jeg ikke bare lever og elsker mit liv, for jeg er født i en ufattelig dejlig familie, med en helt ekstrem smuk krop og virkelig stort hjerte, men det er bare ikke nok, så kan vi gå ind og bedømme om jeg er svag eller jeg måske bare ikke har kunne klare presset jeg har lagt på mig selv, for jeg er ekstrem følsom. Hvilke jeg ikke selv altid er stor fan, for jeg synes da ikke det er sjovt at jeg må aflyse jobs, fester, aftaler osv. grundet at jeg er kommet så langt ud at jeg ikke kan trække vejret eller ringe til nogle, fordi jeg er så bange og skræmt, fordi jeg indeni mig ikke føler mig syg men det stemmer ikke overens med den måde jeg lever på, der virker det virkelig som om jeg er sindssyge, det er uden tvivl ikke en sjov følelse af være i. Men jeg har håb, fordi jeg ved når jeg har mine gode øjeblikke, så kan jeg godt se hvor vidunderligt det egentlig er at være mig, for som sagt kan jeg godt se hvordan det kan virke udadtil når man ser på mig, smuk, sød, oplevede en masse, masse dejlige mennesker omkring mig, familie der konstant støtter mig i alt, en mand der elsker mig selvom jeg er ufattelig hård at leve sammen med fordi jeg er nede, kæledyr som altid viser mig kærlighed, jamen jeg kunne blive ved og ved, men det er bare ikke nok når indeni mig er der ting der er uforløste, som jeg ikke har tilgivet mig selv for eller kan forstå, så derfor søger jeg jeres hjælpe og i vil sikkert hører fra mig mange af jer og jeg vil også meget gerne hvis i vil dele noget af jeres erfaring med mig, måske kender nogle jeg kan snakke med omkring stress, angst og ingen selvværd, det er mine største problemer som tager livet af mig, selvfølgelig er det også alle mine gamle minder men dem skal jeg nok få delt og fundet en løsning på, samtidig med mine nuværende udfordringer.

Jeg takker og bukker, for jeres tid og jeres råd, støtte og kærlighed min vej, jeg har virkelig brug for jer alle sammen og jeg vil benytte mig meget mere af at i er der, grunden til jeg ikke har gjort det i forvejen er fordi jeg er så bange for at komme ud, fordi jeg ikke føler mig god nok. Men det hjælper intet at burer sig selv inde, fra det liv jeg gerne vil leve og som jeg ved vil i den sidste ende gøre mig lykkelig, når jeg bare husker at have mig selv med i det. Tak, alle sammen fordi i altid er her for mig selvom vi sjældent snakker sammen, det betyder mere end ord kan beskrive for jeg har brug for mennesker omkring mig der holder af mig, ellers fungere jeg ikke.

Mit hjerte det banker for at give glæde til andre, men også til mig selv! <3

 

16112789_10154485832448271_1414207891275225579_o